3F Superligaen

Officielt: Brøndby henter Maxsø-erstatning

Andreas Maxsø blev for få dage siden solgt til Colorado Rapids. Nu har Brøndby så hentet en ny forstærkning til det centrale forsvar.

Brøndby henter Rasmus Lauritsen
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Det er ikke lang tid siden, at det blev officielt.

Brøndby IF sagde farvel til klubbens anfører, Andreas Maxsø, efter tre og et halvt år, 112 kampe, syv mål og to assists for klubben.

Derfor har klubben været på udkig efter en passende erstatning for Maxsø i det centrale forsvar. Og det har man nu endelig fundet. Det offentliggør klubben på sin hjemmeside.

Her kan Brøndby fortælle, at man har hentet den 26 årige tidligere Vejle- og FC Midtjylland-spiller, Rasmus Lauritsen, til klubben fra Dinamo Zagreb.

Den 26-årige midtstopper er blevet udstyret med en kontrakt af fire og et halvt års varighed.

Rasmus Lauritsen fik sin fodboldopvækst i FC Midtjyllands ungdomsrækker, inden han som senior har været forbi klubber som Skive IK, Vejle Boldklub, IFK Norrköping og senest Dinamo Zagreb.

Den nye Brøndby-stopper kommer til at iføre sig trøjenummer 5, og har sin første træning i klubben allerede mandag.

Brøndby-fangruppernig melder ud: Fortsætter stemningsboykot

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P