Premier League

Hvem er politimanden og hvem er stikkeren? – Robertson løfter sløret for Liverpools bødekasse

Liverpools Andy Robertson giver et indblik i, hvilken rolle de enkelte Liverpool-spillere har, når det kommer til klubbens bødekasse.

Liverpools bødekasse. Andy Robertson
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Vi kender det alle…

Du kommer for sent til træning eller kamp. Glemmer dine shorts derhjemme eller lader håndklædet ligge i omklædningsrummet.

Den velkendte bødekasse er fast inventar i ethvert omklædningsrum. Og det gælder også på allerhøjeste niveau.

Og selvom resultaterne ikke har flasket sig som vanligt for Premier League-klubben Liverpool, så er standarderne i forhold til bødekassereglerne stadig intakte. Det fortæller Andy Robertson i den nye podcast, ‘We are Liverpool’.

Her giver Liverpool-backen et indblik i de enkelte Liverpool-spilleres roller, når det kommer til klubbens bødekasse.

Her spiller blandt andre James Milner en vigtig rolle. Han er nemlig manden, der holder disciplinen. Og det rammer ofte Liverpool-spillerne på lommerne.

– Hendo og Millie (Jordan Henderson og James Milner red.) træffer mange beslutninger. For eksempel bøderne. Her er Millie det fine politi. Han har ansvaret. Siden min ankomst til Liverpool har han kun fået én bøde og så gik det amok, fortæller Robinson og fortsætter:

– Nogle af bøderne er dyre. Hvis du glemmer dit pas til en udrejse, får du taget en stor del af din løn fra dig. Det er sket et par gange. Specielt Sadio (Mane red.) var en stor synder i forhold til det. Men det er klart. Han forsinker jo flyet og forsinker os i det hele taget, når vi kommer frem. Så selvfølgelig måtte vi lægge en stor bøde ind på den.

Legende tilbyder sin hjælp: Vil overbevise Bellingham om at vælge Liverpool

Andy Robertson løfter ligeledes sløret for, hvem klubbens stikker er. Han fortæller, at der ingen tvivl er om, at det er portugisiske Diogo Jota.

– Der var et par fjollede bøder i preseason. I preseason er man sammen så længe, og så bliver folk decideret hensynsløse. Jota er en forfærdelig mand, når det kommer til bøderne! Han står der altid og venter, mens han kigger på klokken fortæller Robertson.

Andy Robertson og resten af Liverpool-mandskabet indtager, som følge af en mindre god sæson, en øjeblikkelig niendeplads i Premier League. Her er det blot blevet til 29 point i 19 kampe og et hul op til ligaens duks fra Arsenal på hele 21 point.

Næste Liverpool-kamp er FA Cup-opgøret mod Brighton den 29. januar.

Medie: Så meget skulle Liverpool betale for Mbappé

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P