Medie: Angriber skifter til kriseramt PL-klub – vil hjælpe med at redde dem

Det kører alt andet end på skinner i Everton for tiden, men angriberen Arnaut Danjuma vil alligevel gerne dertil.

Arnaut Danjuma skifter til Everton i Premier League.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Everton er i krise.

Men selvom krisen i den ellers stolte traditionsklub er uomtvistelig, vil Villarreal-angriberen Arnaut Danjuma gerne dertil alligevel.

Det skriver Sky Sports.

Mediet skriver videre, at den 25-årige angriber skifter til Everton i løbet af det næste døgn.

Skiftet sker til trods for, at Everton-manager Frank Lampard skulle have spillet en afgørende rolle i at få overbevist Arnaut Danjuma om at komme til klubben.

De seneste meldinger fra The Athletic går nemlig på, at Frank Lampard er blevet fyret i klubben.

Journalist: Lampard har accepteret sin skæbne i Everton

Sky Sports skriver videre, at Arnaut Danjuma skulle have modtaget flere lukrative tilbud fra andre klubber, men altså alligevel har besluttet sig for at tage til Everton.

Han skulle selv være klar over, at det bliver en stor udfordring, men han ønsker angiveligt at teste sig og ‘tage chancen’.

Danjuma har efter sigende et decideret ønske om at hjælpe klubben og de mange Everton-fans med at blive i Premier League.

Villarreal-angriberen har tidligere været i Bournemouth og Club Brugge, men har siden sommeren 2021 tørnet ud for ‘den gule ubåd’.

Her er det i alt blevet til 22 mål og fire assists i 51 kampe for Arnaut Danjuma i Villarreal-trøjen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P