2 min læsningStorsmilende Clem efter forlængelse med FCK: Jeg er da mega stolt

William Clem er ikke overraskende ganske begejstret for sin nye aftale med F.C. København. En aftale, som han har kæmpet sig igennem et nåleøje for at få.

2 min læsning
William Clem lader den helt store fejring af sin nye kontrakt med F.C. København vente på sig.

F.C.København kunne torsdag dele nyheden om, at man har forlænget kontrakten med William Clem frem til sommeren 2027.

Derfor var det da heller ikke overrasekende, at den 18-årige midtbanespiller havde det helt store smil på, da campo.dk spurgte ind til den nye kontrakt efter torsdagens træning.

Her fortæller William Clem, at F.C. København har en helt særlig plads hos ham og hans familie, og derfor må man da også godt være stolt over sådan en ny kontrakt.

– Det er dejligt. Det er en klub, som har betydet meget for mig og min familie. Så jeg ser frem til endnu flere år i den her klub.

– Jeg er da mega stolt, det er jeg. Det er virkelig fedt, og det er det, man har kæmpet for. Så at nå igennem det nåleøje, det kan man godt være stolt over, siger William Clem.

De fleste 18-årige drenge ville nok have svært ved ikke at samle vennerne til den helt store fest, hvis man lige havde sikret sig en (formentlig) markant lønforhøjelse og en lang kontrakt i den klub, man har spillet for siden man var 12 år gammel.

Men måske lige netop derfor, er det ikke de fleste 18-årige drenge, der får tilbudt en kontrakt i toppen af dansk fodbold.

I hvert fald har William Clem ladet den store fejring vente.

– Det er ikke noget, jeg har været ude og fejre det helt store. Men det er da klart, vi er glade derhjemme og familien er glad. Så på den måde har vi da fejret det – men ikke den store fejring, fortæller han.

Neestrup om Clem-forlængelse: Det her er kun starten for ham

William Clem står i alt noteret for syv kampe på F.C. Københavns førstehold, hvor han blandt andet startede inde for FCK i Champions League-kampene ude mod Sevilla og hjemme mod Dortmund.

Du kan se et kort klip fra interviewet med den storsmilende William Clem i afspilleren øverst i artiklen.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer