2 min læsningThomas Frank jubler over Mathias Jensen-forlængelse: En af vores bedste spillere

Brentford-manager Thomas Frank glæder sig over Mathias Jensens kontraktforlængelse og påpeger, at danskeren har været en af klubbens bedste spillere i denne sæson.

2 min læsning
Thomas Frank Brentford Mathias Jensen kontrakt
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Onsdag eftermiddag kunne Brentford offentliggøre nyheden om, at danske Mathias Jensen har valgt at forlænge sin aftale i klubben.

Således fortsætter Mathias Jensen som Brentford-spiller frem til sommeren 2026 – med mulighed for en yderligere forlængelse på et år.

Og det er en nyhed, der vækker stor glæde hos klubbens danske manager, Thomas Frank. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

Her hæfter han sig specielt ved Mathias Jensens stærke præstationer i denne sæson.

– Jeg er glad for at høre, at Matti (Mathias Jensen, red.) har forlænget sin kontrakt, indleder Thomas Frank.

– Jeg synes, at han har været en af vores bedste spillere indtil videre i denne sæson efter en sæson med stop-start sidste år, hvor han var uheldig med skader og sygdom. Han viser, hvad han kan tilbyde holdet, og hvilket potentiale han har.

Mathias Jensen ny Brentford kontrakt
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

– Han er helt klart vores mand for de gode dødbolde, og vi ved, at han kan diktere spillet fra den centrale midtbane. Jeg ønskede, at han skulle lave flere mål og assists i denne sæson, og det gør han nu.

– Matti har udviklet sine evner i presspillet i denne sæson, og han har også udviklet sin defensive indstilling, hvilket er så vigtigt for en midtbanespiller i Premier League. Jeg er glad for, at han vil være en del af næste fase af vores rejse, siger Thomas Frank.

Mathias Jensen står samlet set noteret for 152 kampe i Brentford-trøjen. Her er det blevet til fem mål og 21 assists.

Medie: Æresdivisionsklub henter Brentford-dansker

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer