3F Superligaen

Medie: FCK viser interesse for hollandsk VM-keeper

F.C. København har angiveligt sat næsen op efter en særdeles prominent hollænder denne vinter.

FCK jagter angiveligt den hollandske VM-keeper Andries Noppert.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det var nok de færreste herhjemme i Danmark, der var bekendte med navnet Andries Noppert før VM-slutrunden i Qatar.

Det var da også lidt af en overraskelse, at den 28-årige målmand var førstevalg for Holland under hele slutrunden.

Med fem kampe i målet for Holland ved VM, har folk dog fået øjnene op for Andries Noppert.

Det skulle angiveligt også gælde F.C. København, der efter sigende viser interesse for VM-keeperen.

Det skriver hollandske Leeuwarder Courant.

Mediet melder videre, at de danske mestre skulle have udset sig Andries Noppert som en erstatning for Mathew Ryan, efter man tidligere på måneden sendte australieren til AZ Alkmaar.

Det forlyder sig dog også, at F.C. København ikke er ene om at vise interesse for Andries Noppert.

F.C. København taber smalt til Leverkusen

Mediet Voetbal International har tidligere skrevet, at blandt andre hollandske Ajax også skulle have et godt øje til Noppert.

Hovedpersonen selv har desuden tidligere udtalt, at tiden meget vel kunne være inde til et klubskifte denne vinter.

Andries Noppert er lige nu på kontrakt frem til sommeren 2024 i SC Heerenveen, som han skiftede til så sent som i sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P