2 min læsningMilan-boss bekræfter: Tæt på forlængelse med offensiv stjerne

Han har været rygtet til flere store klubber, men nu tyder det på, at Rafael Leão bliver i AC Milan.

2 min læsning
Rafael Leão er angiveligt tæt på kontraktforlængelse i AC Milan.
Filippo Monteforte/AFP/Ritzau Scanpix

Rafael Leão afviser store klubber som Chelsea og Real Madrid.

Der har været mange spekulationer om, hvad fremtiden mon bringer for den unge portugisiske stjerne, men nu er brikkerne angiveligt ved at falde på plads.

Han har kontraktudløb i AC Milan i sommeren 2024, men nu meddeler den troværdige sportsjournalist Fabrizio Romano, at Leão er tæt på at forlænge med den italienske storklub.

Ifølge Romano, antyder AC Milans tidligere forsvarsklippe og nuværende direktør Paolo Maldini, at Leão og klubben nærmer sig hinanden i forhandlingerne.

– Vi er i dialog om en forlængelse af Leãos kontrakt. Vi vil forsøge at færdiggøre det, og det virker til, at vi er på bølgelængde. Det virker til, at han gerne vil blive, fortæller Maldini ifølge transferjournalisten.

AC Milan skulle angiveligt have tilbudt Leão en kontrakt, der ville se ham, som den bedst betalte spiller i hele Serie A. Det oplyser mediet 90min.

Leao saksesparkede sig til rødt kort i AC Milans udesejr mod Sampdoria

Rafael Leão har i denne sæson været på banen 16 gange for AC Milan og leveret imponerende syv mål og seks assists.

Han er blot 23 år gammel og har allerede vist sig frem på den helt store scene – blandt andet under dette års verdensmesterskab i Qatar.

Her blev han brugt som indskifter i alle fem af Portugals kampe og formåede at score to mål.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer