2 min læsningXavi efter Barca-sejr mod Atlético Madrid: Nu har vi for alvor ramt bordet af kandidater

FC Barcelonas manager, Xavi, mener, at klubben nu for alvor er kandidat til at kæmpe med om LaLiga-titlen, efter man søndag besejrede Atlético Madrid.

2 min læsning
Xavi mener at FC Barcelona er blandt kandidaterne til at vinde LaLiga.
Foto: Pau Barrena/AFP/Ritzau Scanpix

FC Barcelona trak sig søndag sejrrigt ud af storopgøret mellem FC Barcelona og Atletico Madrid.

En sejr der blev grundlagt allerede i første halvleg, da Ousmane Dembélé scorede kampens enlige mål efter blot 22 minutter.

Og det var også en glad FC Barcelona-manager, der mødte pressen efter det vigtige opgør, som sender klubben alene i front i den samlede stilling i LaLiga.

Xavi kunne efter kampen fortælle, at han var meget tilfreds med sejren, som, efter hans mening, ikke bare er lig med tre point til den samlede stilling.

– Denne sejr er ikke bare tre point, det er en sejr, der giver os en masse i forhold til moralen forud for det, der er tilbage af ligaen. Nu har vi for alvor ramt bordet af kandidater (til titlen red.), fortalte Xavi ifølge det spanske medie Sport.

Det var dog primært sejren, der glædede Xavi. Selve spillet var nemlig ikke det bedste, som klubben har præsteret i denne sæson, hvis man spørger Barça-manageren.

– Imod Espanyol sagde jeg, at vi fortjente mere, end vi fik. I aften tog vi alle tre point uden at spille så godt. Vi fik tre gyldne point. Budskabet er, at vi også kan vinde uden at spille godt – for vi vil ikke altid kunne spille godt. Det er tre point, der giver os rigtig meget. Vi har vundet som et hold og som en familie.

Medie: Han vil fra Barca til United

Kampens resultat betyder, at FC Barcelona nu indtager førstepladsen i LaLiga alene. Da Real Madrid tabte mod Villareal lørdag, mens FC Barcelona sejrede søndag, har den catalanske storklub nu tre point ned til netop Real Madrid, som indtager andenpladsen i stillingen.

FC Barcelona har nu en lille pause fra LaLiga-fodbolden. Før næste LaLiga-kamp, som spilles mod Getafe den 21. januar, venter nemlig to – og måske tre opgør.

Allerede den 12. januar står FC Barcelona over for Real Betis i den spanske Super Cup-semifinale. Vinder man her, venter enten Real Madrid eller Valencia i Super Cup-finalen, der afvikles den 15. januar. Derefter venter Copa del Rey-opgøret mod det lavere rangerede hold, Ceuta. En kamp der spilles den 18. januar.

Se den fulde LaLiga-stilling herunder

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer