1 min læsningThomas Frank blandt favoritterne til fornemt trænerjob i PL

Thomas Franks resultater med Brentford er ikke gået ubemærket hen, da danskeren, ifølge engelske bookmakere, er blandt favoritter til at lande managerposten i West Ham.

1 min læsning
Thomas Frank er ifølge Betfairs bookmakere den anden mest sandsynlige manager til at tage over i West Ham.

Som oprykker bestod Thomas Frank sidste år prøven i at undgå nedrykning med Brentford.

Og i den ellers svære ‘anden sæson’ har den danske manager så klaret eksamen til en topkarakter, hvor Brentford i øjeblikket ligger på en 9. plads – de resultater har gjort Thomas Frank til en tiltrækkende manager.

Beckham efter Brentford-skifte: Spændt på at se hvor meget jeg kan udvikle mig

De sidste to sæsoner har West Ham bevæget sig i sub-toppen af Premier League. Men i år befinder David Moyes’ mandskab sig lige over nedrykningsstregen, hvorfor flere medier begynder at spekulere i en potentiel fyring af skotten.

Her kommer Thomas Frank så ind i billedet. For ifølge Betfairs bookmakere er den 49-årige dansker en af favoritterne til at overtage trænersædet i West Ham efter Moyes.

Oddser man på, at Thomas Frank bliver udnævnt som West Hams næste manager får man pengene igen til odds 6.00.

Kun Leicesters nuværende manager Brendan Rodgers giver mindre igen til odds 5.00. Derudover er Chelseas tidligere manager Thomas Tuchel nævnt til odds 8.00, og Mauricio Pochettino til 11.00.

Siden Thomas Frank tog over i Brentford i 2018, har han stået i spidsen for London-mandskabet i 212 kampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer