Europæisk Fodbold

Drømmestart som cheftræner i Holland glippede i tillægstiden for Silberbauer

Michael Silberbauer stod søndag i spidsen for FC Utrecht for første gang, og her lykkedes det næsten den danske cheftræner at slå ligaens tophold, Feyenoord.

Michael Silberbauer blev snydt for en drømmestart i FC Utrecht.
Foto: FCM/Daniel Stentz

Det var tæt på at blive til den helt store drømmestart for Michael Silberbauer som cheftræner i FC Utrecht.

Efter at have været foran med 1-0 i stort set hele opgøret, fik gæsterne fra Feyenoord således udlignet til 1-1 i dommerens tillægstid. Det blev samtidig kampens resultat.

Feyenoord kom ellers til kampen som ubesejret i de seneste seks kampe i den hollandske Eredivisie, hvor seneste nederlag faldt ude mod storklubben PSV.

Som om den ubesejrede Feyenoord-stime ikke var en svær nok opgave i sig selv, så indtager gæsterne også førstepladsen i den bedste hollandske række.

FC Utrechts føringsmål faldt i opgørets indledning, da Bas Dost fandt frem til Jens Toornstra med en hælaflevering i Feyenoord-feltet, hvorfra han kunne bringe Michael Silberbauer og co. på sejrskurs i det tredje minut.

Til trods for et mindre overtag i både spil og chancer, formåede Feyenoord ikke at få bolden i mål i den resterende ordinære spilletid.

Først i dommerens tillægstid lykkedes det gæsterne, da Alireza Jahanbakhsh fik udlignet og dermed snød Michael Silberbauer for en helt igennem gennemført drømmedebut.

Officielt: Silberbauer bliver cheftræner i FC Utrecht

Michael Silberbauer må ellers have haft Feyenoord helt frisk i erindringen forud for søndagens opgør.

Således var han med på sidelinjen mod det hollandske mandskab ad to omgange i efteråret, da han som assistenttræner i FC Midtjylland var med til at spille 2-2 både ude og hjemme mod Feyenoord i Europa League.

Med sejren det uafgjorte resultat kravler Michael Silberbauer og FC Utrecht op på syvendepladsen i tabellen. Feyenoord indtager fortsat førstepladsen med tre point ned til PSV og fire point ned til Ajax, der dog har spillet en kamp færre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P