Bundesligaen

Ærlig Daley Blind efter skifte: Er ikke den første på holdkortet

Daley Blinds skifte til Bayern München blev officielt torsdag aften. Nu sætter hollænderen selv ord på det, der for mange kan virke som et overraskende skridt i karrieren.

Daley Blind kender sin plads i Bayern München.

Han var ikke for alvor fast mand i Ajax til sidst, og mellem og jul nytår fik han revet sin kontrakt over i den hollandske traditionsklub.

Mindre end en uge inde i det nye år kunne man så læse, at Bayern München hentede Daley Blind til klubben.

Ikke ligefrem det skridt ned, som de fleste havde regnet med.

Med lidt kontekst giver Daley Blinds skifte til Bayern München bedre mening.

Først og fremmest er der tale om en aftale af et halvt års varighed, så de sydtyske giganter har altså ikke bundet sig til en større udgift.

Hvad endnu vigtigere er, så er Daley Blind formentlig primært hentet ind for at fungere som reserve på den venstre back.

Således blev Bayern Münchens franske venstre back, Luca Hernandez, alvorligt knæskadet under VM-slutrunden i Qatar, og klubben var derfor i mangel på bemanding på position.

Selv giver Daley Blind da også udtryk for, at det er netop det, der er tilfældet: Han er hentet ind som reserve i en kort periode.

– Jeg bliver nødt til at være klar til at hjælpe holdet, når de får brug for mig.

– Jeg ved godt, at jeg måske ikke er det første navn på holdkortet, men jeg vil kæmpe hårdt for at komme til at spille og give mig 100 procent for at hjælpe min holdkammerater, når jeg gør, siger Daley Blind ifølge Bayern Münchens twitter-profil.

Officielt: Daley Blind på plads hos sydtyske giganter i vildt skifte

Daley Blind har fortsat små to uger til at falde på plads endnu, inden Bayern München brager sammen med RB Leipzig i Bundesligaen den 20. januar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P