1 min læsningMedie: FCK har Superliga-stjerne på blokken

F.C. København leder efter en erstatning for Carlos Zeca, der endnu engang er ude med en længerevarende skade - ham har de måske fundet nu.

1 min læsning
Mads Bidstrup kan være på vej til FCK.
FCM's Gustav Isaksen i kamp med FCN's Mads Bidstrup under superligakampen mellem FC Midtjylland og FC Nordsjælland i MCH Arena i Herning mandag den 7. november 2022. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Ude godt, men hjemme bedst.

Måske det er sådan Mads Bidstrup har det. Han menes i hvert fald, at være landet på F.C. Københavns radar – den klub, hvor det hele startede.

Den 21-årige midtbanespiller har i denne sæson været en af de bedste spillere i Superligaen, og han har stor andel i, at FC Nordsjælland overvintrer på førstepladsen.

FCK har efterhånden behov for et nyt defensivt anker på midtbanen, da deres anfører, Carlos Zeca, for anden gang siden 2021 er ude med en lang korsbåndsskade.

Derfor har de danske mestre forhørt sig omkring Mads Bidstrup. Det fortæller Ekstra Bladets transferpodcast “Varme Drenge”, der dog forventer, at det bliver mere end svært for FCK, at få tilknyttet Bidstrup i dette transfervindue.

Både fordi han er på mesterskabskurs med Farum-holdet, men også fordi han er ejet af Brentford, der angiveligt er meget tilfreds med den udvikling, den danske midtbaneprofil har gennemgået denne sæson.

Agent bekræfter: Han skal væk fra FCK

Mads Bidstrup har kontrakt med Brentford frem til 2024.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer