3F Superligaen

Optimistiske Mølgaard kigger frem mod foråret: Ligger meget mere og venter

AGF's Tobias Mølgaard har brugt efteråret på at lande i AGF, hvor han lige har skullet vænne sig til sin nye rolle på banen - han spår, at det bliver en forbedret udgave af ham selv, der kommer ud til forårssæsonen.

Tobias Mølgaard AGF, Superligaen.

– Jeg havde været i Vejle i en del år efterhånden, så det har været spændende at komme til AGF.

Ordene kommer fra AGF’s Tobias Mølgaard, der forinden sit sommerskifte til AGF tilbragte fire år i Vejle Boldklub.

Nu tørner han ud for ‘de hviie’, og selvom han ifølge eget udsagn er kommet “okay” i gang i sin nye klub, så kan AGF-fansene godt indstille sig på at det bliver bedre.

– Jeg tænker, at det er et samarbejde, der bliver endnu bedre på sigt.

– Jeg synes, jeg er kommet okay i gang, men jeg tror også, at der ligger meget mere og venter, fortæller Tobias Mølgaard således til campo.dk.

Tobias Mølgaard peger selv på sin nye rolle på wingbacken, som en af de primære årsager til, hvorfor der fortsat er plads til forbedring for den 26-årige AGF’er.

– I forhold til den rolle jeg har haft på holdet, så har det været en helt anden type wingback, end jeg før har været vant til.

– Det har taget lidt tid at vænne sig til. Men jeg tror, at nu har jeg lært mine holdkammerater at kende rigtig godt i løbet af en halvsæson, og så tror jeg, at opstarten er med til at det bliver en forbedret udgave af mig i forårssæsonen, siger han.

Fodboldøkonom: AGF nærmer sig den økonomiske top – kan skubbe FC Midtjylland ud af top 3

Tobias Mølgaard har cirka halvanden måned til at få arbejdet på at forbedre sig selv, inden AGF åbner Superligaen i det nye år med en udekamp mod AaB.

Se interviewet med Tobias Mølgaard i videoen øverst i artiklen, hvor han også går mere i dybden om sin rolle på wingbacken i AGF – og hvordan det adskiller sig i forhold til det, han tidligere har været vant til.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P