1 min læsningMedie: Al Nassr vil genforene Ronaldo med tidligere holdkammerat – tilbyder stor kontrakt

Al Nassr er angiveligt langt fra færdige med at komme med konkrete tilbud til aldrende stjerner. Nu har endnu en profil fået et kontrakttilbud.

1 min læsning
Al Nassr tilbyder Sergio Ramos kontrakt
Foto: Miguel Vidal/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er gang i den i saudiarabiske Al Nassr, som senest kunne offentliggøre, at man har hentet Cristiano Ronaldo til klubben på en enorm kontrakt.

Efterfølgende er det kommet frem, at klubben har stor interesse i en række andre aldrende stjerner – nærmere bestemt har fire yderligere spilleres navne floreret i medierne.

Og nu skulle klubben med de store mængder penge angiveligt have gjort alvor af rygterne og sendt et konkret tilbud til en spiller, som kan blive genforenet med Cristiano Ronaldo i Saudi Arabien. Det skriver det spanske medie, Marca.

Stikker helt af i Al Nassr: Vil hente disse fire stjerner

Ifølge mediets oplysninger skulle Al Nassr angiveligt have henvendt sig til Sergio Ramos og tilmed tilbudt ham en stor kontrakt.

Den 36-årige spanier skulle dog foreløbigt afvente, om det kan blive til en forlængelse i sin nuværende klub, Paris Saint-Germain, hvor han har kontraktudløb til sommer. Hvis dette ikke sker, vil han angiveligt overveje alternativerne.

Ramos rykkede til PSG fra Real Madrid, hvor han i mange år spillede sammen med netop Cristiano Ronaldo, som for få dage siden blev præsenteret i Al Nassr. Her har han spillet siden sommeren 2021. En tid der har båret præg af skader, hvorfor det kun er blevet til 35 kampe for den spanske stopper.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer