Premier League

Chelsea handler ind for 280 millioner i Monaco

Chelsea har forstærket truppen i kampen om topplaceringerne i Premier League. Fransk forvarsspiller lander snart på Stamford Bridge.

Benoit Badiashile er blevet solgt til Chelsea
Benoit Badiashile i duel med Andreas Skov Olsen i Parken. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Chelsea har handlet ind og forstærket forsvaret.

Det skriver det internationale medie The Athletic. Chelsea har angiveligt indgået en aftale med AS Monaco om at købe forsvarsspilleren Benoit Badiashile.

Den 21-årige forsvarsspiller koster Chelsea 38 millioner euro svarende til 280 millioner danske kroner.

Londonklubben har ifølge mediet allerede de personlige vilkår på plads med Badiashile, som skriver under på en lang kontrakt. Nu mangler blot lægetjek og de sidste formalia, før aftalen kan meldes ud.

Benoit Badiashile var ikke med for Frankrig ved det netop overståede VM, men han spillede i Nations League imod Danmark i Parken i efteråret, hvor Frankrig som bekendt tabte med 2-0 til det danske landshold.

Badiashile har mere end 106 ligakampe i Ligue 1 for AS Monaco på trods af sine kun 21 år.

Chelsea har også tidligere uden held forsøgt at lande en aftale med kroatiske Josko Gvardiol, men det ser altså ud til at blive fransk forstærkning i stedet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P