Premier League

Rashford forklarer ‘disciplinære årsager’: Derfor startede jeg ude

Manchester United-manager Erik ten Hag havde fundet plads på bænken til Marcus Rashford, da Manchester United lørdag sejrede over Wolves. Nu forklarer målhelten, hvorfor han ikke var med fra start.

Marcus Rashford sov over sig, og startede derfor ude for Manchester United.

Opmærksomheden var rettet mod særligt én mand, da Manchester Uniteds startellever lørdag blev offentliggjort.

Således var den ellers formstærke Marcus Rashford ikke at finde blandt de startende spillere på holdkortet, og Manchester United-manager Erik ten Hag forklarede efterfølgende ganske kort, at det skyldtes disciplinære årsager – og meget mere sagde han ikke.

Nu har Marcus Rashford så selv givet sin forklaring på, hvad begrebet ‘disciplinære årsager’ dækker over.

Den 25-årige United-stjerne fortæller således til The Guardian, at han ganske enkelt sov over sig.

– Jeg kom en smule for sent til et møde. Jeg sov over mig.

– Det er holdets regler. Det er sådan en fejl, som kan ske, lyder det fra Rashford, som dog tager episoden med ophøjet ro:

– Jeg var skuffet over ikke at spille, men jeg forstår beslutningen. Nu tror jeg, at det er tid til at slå en streg over det og komme videre. Jeg befinder mig et godt sted, og jeg er bare glad for den måde, vi hele tiden udvikler os på.

Highlights: Indskiftede Rashford stjal showet og sikrede United sejren over Wolves

Marcus Rashford fik da også rådet bod på sin ugerning, da han blev skiftet ind efter pausen og senere scorede kampens eneste mål.

Dermed snuppede Manchester United en 1-0-sejr over Wolverhampton, og kan nu fejre nytår på fjerdepladsen i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P