Premier League

Highlights: Ung Liverpool-indskifter lukkede og slukkede mod Aston Villa – første seniormål

Boxing Days næstsidste Premier League-kamp bød på et opgør mellem Aston Villa og Liverpool. Et opgør, der blandt andet bød på en van Dijk-flugter og det første seniormål i karrieren for en ung indskifter.

Liverpool-Aston Villa højdepunkter, highlights Premier League.

Efter et skidt efterår i Premier League for Liverpool, skulle Jürgen Klopp og co. mandag forsøge at indhente noget af det tabte terræn i den næstsidste Premier League-kamp på Boxing Day.

Her ventede Aston Villa ude, og selvom Aston Villa bed fra sig i anden halvleg, kan Liverpool rejse hjem med en 3-1-sejr i bagagen.

Merseyside-klubben fik sig en vaskeægte drømmestart, da Andy Robertson allerede i det femte minut kunne notere sig for atter en assist, efter han sendte en præcis og veltimet pasning ind i fødderne på Mohamed Salah, der sparkede bolden sikkert i mål.

I det 37. minut gik det galt igen for Aston Villa, da bolden endte hos Virgil van Dijk bagerst i feltet, hvorefter den store midtstopper viste sine sparkefærdigheder frem ved at flugte bolden i mål.

Efter pausen meldte Aston Villa sig ind i opgøret, og efter først at have fået underkendt et mål for offside, lykkedes Ollie Watkins med at score endnu en gang i det 59. minut – denne gang fik målet lov til at stå.

Aston Villa formåede dog ikke at omsætte momentum til en udligning, og efter 81 minutter var det i stedet Liverpool, som gjorde det til 3-1. Målet blev scoret af den blot 18-årige Stefan Bajcetic, der var blevet skiftet ind blot to minutter forinden. Målet er karrierens første på seniorniveau for den unge spanier.

Se kampens højdepunkter og statistikker under reklamen.

Aston Villa 0-1 Liverpool (Mohamed Salah, 5′):

Aston Villa 0-2 Liverpool (Virgil van Dijk, 37′):

Aston Villa 1-2 Liverpool (Ollie Watkins, 59′):

Aston Villa 1-3 Liverpool (Stefan Bajcetic, 81′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P