2 min læsningVideo: Mbappé fik fri i ti dage – tilbage i PSG efter to

Der var plads til smil, da en determineret Kylian Mbappé onsdag vendte tilbage til Paris Saint-Gamain under 72 timer efter VM-finalenederlaget.

2 min læsning
Kylian Mbappé var tilbage på Paris Saint-Germains træningsanlæg bare tre dage efter VM-finalenederlaget.
Foto: PSG/Twitter

63 timer efter skuffelsens på Lusail Stadium i Qatar var Kylian Mbappé tilbage.

Den franske hattrickskytte fra VM-finalen havde egentlig fået ti dages ferie af sin klub, Paris Saint-Germain, ovenpå VM-finalen, men mindre end tre dage senere mønstrede den franske verdensstjerne igen i sin klub.

På træningsanlægget Camp des Loges i den nordvestlige udkant af Paris troppede Kylian Mbappé således op onsdag morgen, dagen efter sin 24 års fødselsdag, og han hilste med et smil på de fremmødte fotografer.

Paris Saint-Germain skal onsdag middag spille en træningskamp mod Quevilly Rouen fra den næstbedste franske række, og selvom Kylian Mbappé ikke selv er en del af truppen til den kamp, så vil der være en Mbappé på bænken.

Video: Mbappés 15-årige bror debuterer for PSG

For anden gang i træk er Kylian Mbappés lillebror, 15-årige Ethan Mbappé, således at finde på bænken for den franske hovedstadsklub.

Paris Saint-Germain har givet alle sin VM-spillere ferie i 10 dage efter deres eliminering fra VM, og Kylian Mbappé kunne således have ventet helt til den 28. december med at vende tilbage.

Netop den 28. december spiller Paris Saint-Germain sin første betydende kamp efter VM, når de hjemme på Parc des Princes tager imod Strasbourg.

PSG’s eneste anden VM-finalist er Lionel Messi, som i hvert fald for en stund er at finde i hjemlandet Argentina. Endnu er der ingen meldinger om, hvornår argentineren vender tilbage til Paris.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer