2 min læsningSe videoen: Argentinske stjerner fejrer VM-triumf med FIFA-kamp klokken seks om morgenen

Lisandro Martinez og Christian Romero tog en all-nighter efter VM-triumfen - dog nærmere et LAN-party end en druktur.

2 min læsning
Lisandro Martinez og Christian Romero fejrede VM-triumfen med en FIFA-kamp.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

En VM-triumf skal fejres med manér.

Manér kan dog findes i mange forskellige varianter. Nogle fejrer det stille og roligt med familien, andre fester måske natten ud med holdkammeraterne.

For det argentinske stopper-par fra Premier League, Lisandro Martinez og Christian Romero, blev verdensmesterskabet dog fejret på anden vis – ved at spille FIFA til langt ud på natten.

I hvert fald florerer der mandag en video på diverse sociale medier af de to nykårede verdensmestre, som i hver deres lænestol og solbriller på spiller FIFA klokken seks mandag morgen.

Begge spillere har spillet en afgørende rolle i den argentinske bagkæde under slutrunden.

De skal dog begge hjem og deltage i det travle juleprogram i England, som for Martinez og Manchester United allerede starter onsdag, hvor Burnley venter i Carabao Cuppens fjerde runde.

Romero har dog helt til Boxing Day den 26 december til at blive klar til kamp igen, når Tottenham gæster Brentford.

VM-vinder kroner Messi som den bedste nogensinde: Idioterne kan ikke være i tvivl længere

Så mon ikke både United-manager, Erik ten Hag, og Tottenham-manager, Antonio Conte, er glade for, at deres to stoppere bare tog en rolig aften foran Playstationen i stedet for en bytur.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer