1 min læsningMedie: Superligaklubber står i kø for at hente udlandsdansker hjem

Fire danske Superligaklubber er angiveligt alle interesseret i at hente en dansker hjem til Superligaen fra det store udland.

1 min læsning
Randers, AaB, FC Midtjylland og Brøndby jagter Vito Hammershøy Mistrati.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Så sent som i sommeren 2022 skiftede han dansk fodbold ud med fodbold i den bedste række i Rumænien.

Men nu ser det angiveligt ud til, at han snart kan være at finde i den danske Superliga igen.

Der er selvfølgelig tale om den tidligere Randers-anfører, Vito Hammershøy-Mistrati. Og ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så holder flere Superligaklubber og klubber fra Sverige og Norge et skarpt øje med den 30-årige midtbanespiller.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er Mistrati gået ind i den afgørende fase i forhold til at finde ud af, hvad fremtiden skal bringe. Det er nemlig gået langt fra, som han har ønsket på sit udlandseventyr i CFR Cluj.

Og pilen peger angiveligt på et skifte skandinavisk fodbold, hvor interessen skulle være stor.

Blandt de danske klubber skulle både Mistratis tidligere klub, Randers, være interesserede, mens også AaB, FC Midtjylland og Brøndby spøger i kulissen.

Randers FC pønser på at hente stjerne retur: Kunne bestemt være interessant

Vito Hammershøy-Mistrati skiftede som nævnt til CFR Cluj denne sommer. Her er det blot blevet til ni kampe og 320 minutters spilletid i alt. Det har udmøntet sig i en enkelt scoring.

Mistrati nåede i sin tid at spille 120 kampe for Randers, hvor han nød stor succes fra 2019 til 2022.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer