Fra Pelé til Mbappé: Her er de bedste unge spillere ved VM gennem historien
Fra 1958 og frem til i dag er 16 spillere blevet hædret som den bedst VM-spiller under 21 år. Hvem mon vinder hædren ved VM 2022 i Qatar?
VM-slutrunder er kendt for at være den største skueplads for fodboldspillere. Flere stjerner er opblomstret ved VM-slutrunder gennem historien og mange af dem har været helt unge.
Ved hver eneste VM-slutrunde siden VM 2006 har FIFA uddelt den såkaldte ‘Best Young Player Award’ til den spiller under 21 år, der har præsteret bedst ved VM-slutrunden.
Samtidig har FIFA tidligere iværksat en undersøgelse, der skulle kåre alle de bedst unge spillere ved VM-slutrunderne helt tilbage til 1958. Tag med en tur tilbage i historien og se de bedst unge stjerner ved tidligere verdensmesterskaber.
Den første til at vinde trofæet (på efterbevilling) er selvfølgelig den brasilianske stjerne, Pelé. Pelé var med ved sit første VM i 1958 i Sverige og i en alder af blot 17 år formåede han at score seks mål i fire kampe ved slutrunden.
Sidenhen har flere store stjerner vundet titlen som den bedste unge spiller ved VM. Blandt andre den store tyske defensivprofil, Franz Beckenbauer, der vandt trofæet i 1966, Michael Owen, der vandt titlen i 1998, og ikke mindst Kylian Mbappé, der vandt trofæet senest i 2018.
Varm op til VM-finalen: Sådan er det gået Frankrig og Argentina gennem VM-historienSe vinderne af ‘Best Young Player Award’ ved VM gennem historien her:
- 1958: Pelé (Brasilien)
- 1962: Florian Albert (Ungarn)
- 1966: Franz Beckenbauer (Tyskland)
- 1970: Teofilo Cubillas (Peru)
- 1974: Wladyslaw Zmuda (Polen)
- 1978: Antonio Cabrini (Italien)
- 1982: Manuel Amoros (Frankrig)
- 1986: Enzo Scifo (Belgien)
- 1990: Robert Prosinecki (Jugoslavien)
- 1994: Marc Overmars (Holland)
- 1998: Michael Owen (England)
- 2002: Landon Donovan (USA)
- 2006: Lukas Podolski (Tyskland)
- 2010: Thomas Müller (Tyskland)
- 2014: Paul Pogba (Frankrig)
- 2018: Kylian Mbappé (Frankrig)
Hvem der vinder titlen som den bedste unge spiller ved VM 2022 i Qatar finder vi ud af en gang efter VM-finalen mellem Argentina og Frankrig, som spilles senere søndag.
Kampens fløjtes i gang søndag eftermiddag klokken 16:00 og kan følges på DR1, TV 2, DRTV og TV 2 PLAY.