1 min læsningDeschamps afviser: Benzema er ikke i spil

Karim Benzema spillede fredag en træningskamp for Real Madrid, men den franske angriber er ikke i spil til VM-finalen søndag.

1 min læsning
Karim Benzema er ikke i spil til den franske trup forud for søndagens VM-finale mod Argentina, slår landstræner Didier Deschamps nu endegyldigt fast.
Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Han er aldrig blevet skrevet ud af truppen, og således ville han principielt kunne indgå.

Nu afviser den franske landstræner, Didier Deschamps, dog, at Karim Benzema kommer i spil i VM-finalen mod Argentina søndag.

– Gider du sprede ordet blandt udenlandske journalister? Hvis jeg ikke svarer, så vil du sige, at jeg er rasende. Jeg har tidligere haft spillere, der er blevet skadet. Karim er en af dem. Den seneste til at blive skadet er Lucas Hernandez, siden da har jeg haft 24 spillere, som jeg skal styre, og du ved, hvem de er, sagde Deschamps til en brasiliansk journalist ifølge franske RMC.

– At stille det spørgsmål er mildest talt klodset hvis ikke lidt mere, lød det videre fra Deschamps.

– Gruppen er der. Jeg tager mig ikke af invitationer til spillere, tidligere spillere eller skadede spillere, så jeg ved ikke, hvem der kommer. Vi havde en gruppe til at starte med, og efter det der skete, hvor vi mistede tre, med Christopher Nkunku i starten, så Karim [Benzema] og Lucas Hernandez. De var en del af begyndelsen på eventyret. Der vil være 24 [spillere] til kampen mod Argentina i morgen, slog Deschamps slutteligt fast.

Mens Karim Benzema og Christopher Nkunku blev begge blevt skadet inden VM gik igang, så nåede Lucas Hernandez at komme i aktion i franskmændenes første VM-kamp mod Australien.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer