1 min læsningBruun Larsen har været under kniven

Danske Jacob Bruun Larsen har været en tur under kniven for at få styr på sin lyskeskade.

1 min læsning
Jacob Bruun Larsen er blevet opereret for lyskeproblemer under VM-pausen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Med lidt over en måned til næste bundesligakamp er Hoffenheim-spilleren Jacob Bruun Larsen blevet opereret.

Det meddeler danskerens tyske klub fredag aften på deres officielle Twitter-profil.

Operationen skyldes ifølge Hoffenheim, at Bruun Larsen har døjet med vedvarende lyskeproblemer under VM-pausen. Derfor gennemgik danskeren fredag en succesfuld operation i Berlin.

Jacob Bruun Larsen har i denne sæson spillet 11 kampe for Hoffenheim i Bundesligaen, hvor danskeren har scoret et enkelt mål.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer