1 min læsningUnited-manager spår flere konkurrenter i Premier League: Bundhold kan blive en trussel i fremtiden

Erik ten Hag ser stort potentiale i flere af de klubber, som ikke lige nu er en del af de traditionelle 'big six'.

1 min læsning
Erik ten Hag spår mere konkurrence fra især West Ham i Premier League.
Foto: Marcelo Del Pozo/Reuters/Ritzau Scanpix

Traditionelt set snakker man om seks hold, der som regel fordeler Premier Leagues europæiske pladser mellem sig:

Liverpool, Manchester United, Manchester City, Arsenal, Chelsea og Tottenham Hotspur.

Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, mener dog, at landskabet i Premier League er ved at ændre sig, så de store hold skal til at kigge sig over skulderen for ikke at miste overtaget.

– Newcastle er på vej, og endda West Ham – måske ikke lige i tabellen lige nu – men de har stor økonomisk kapital, fortæller ten Hag ifølge Evening Standard og knytter også en kommentar til de nuværende konkurrenter i toppen af Premier League.

– Helt sikkert også Tottenham, og jeg behøver vel ikke fortælle om City, Liverpool og Chelsea. Man kan hurtigt tælle syv-otte klubber, som kan kæmpe med.

Newcastle har allerede vist sig flot frem i Premier League efter klubbens voldsomme kapitalindsprøjtning i 2021. Anderledes ser det ud for West Ham, der i skrivende stund ligger som nummer 16 i Premier League.

Erik ten Hag om potentielt salg af Manchester United: Derfor er det en god idé

Premier League-bolden ruller igen om ikke alt for længe, når den traditionsrige Boxing Day ruller over skærmen den 26. december.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer