1 min læsningTransferjournalist: Chelsea klar til at hente målfarlig angriber i norsk fodbold

Premier League-klubben Chelsea er angiveligt kun få detaljer fra at kunne hente en angriber til klubben fra norsk fodbold.

1 min læsning
Chelsea henter David Datro Fofana i norske Molde.
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Premier League-klubben Chelsea ser ud til at være klar til at hente en ny spiller ind til det forreste geled. Således meldes klubben tæt på at kunne offentliggøre den unge ivorianske angriber David Datro Fofana i den norske klub Molde.

På trods af sine blot 19 år, har den unge angriber været særdeles farlig foran målet i den seneste sæson for Molde. Her har han formået at score 15 mål i 24 kampe.

Ifølge den troværdige transferjournalist, Fabrizio Romano, har Molde og Chelsea fundet frem til en pris, som begge er tilfredse med. Prisen skulle efter sigende være på lidt over 10 millioner euro – svarende til i omegnen af 75 millioner kroner.

Medie: Chelsea arbejder på at hente tysk VM-rekordholder

Nu mangler blot de sidste personlige detaljer før at handlen falder helt på plads, og David Dantro Fofana kan kalde sig Chelsea-spiller. Der meldes endnu ikke noget om kontraktens længde.

Fofana skiftede til Molde fra ivoriansk fodbold tilbage i februar 2021 og har siden da spillet 65 kampe for klubben på tværs af alle turneringer med 24 mål og 10 assists til følge.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer