1 min læsningPengeregn i Qatar: Så meget tjener Frankrig og Argentina på VM-finalen

Der er store pengesummer at hente for Frankrig og Argentina i den kommende VM-finale. Se hvor meget VM-finalens vindere og tabere får her.

1 min læsning
Hvor meget tjener spillerne fra Frankrig og Argentina i VM-finalen? Så stor er pengepræmien for deltagelse i VM-finalen.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Penge er der som bekendt mange af i fodbold – og det gælder også i de store international landsholdsturneringer.

I særdeleshed for de nationer der når længst til de store slutrunder. I VM-sammenhæng Frankrig og Argentina. Det er nemlig ikke blot det legendariske VM-trofæ, der er i spil, når de to landshold går på banen på Lusail Stadium i Qatar på søndag.

Der venter nemlig en stor pose penge for de to nationers deltagelse i VM-finalen. Det skriver den franske avis, L’Équipe.

Ifølge avisens oplysninger kæmper de to nationer om en pengepræmie på intet mindre end 40,2 millioner euro i søndagens VM-finale – svarende til omkring 300 millioner danske kroner.

Det er en stigning på 8 millioner euro set i forhold til sidste VM-slutrunde i 2018, hvor vinderen fik 32,2 millioner euro i præmiesum.

Der er dog stadig en god sum penge at hente for den nation, der taber VM-finalen på søndag. Således skriver avisen, at VM-sølvvinderne vil modtage en pengesum på 28,5 millioner euro – svarende til omkring 212 millioner kroner.

VM 2022 i Qatar: Så meget tjener landsholdsspillerne på VM-deltagelse

Det forlyder, at 30 procent af præmiesummen vil gå til den respektive VM-nations spillertrup, der dermed står til at modtage i omegnen af 3,5 millioner kroner hver, hvis de vinder VM-trofæet.

Modsat vil finalens tabende VM-trup modtage i omegnen 2,5 millioner kroner hver.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer