1 min læsningDansker topper PL-statistikker

Danske Joachim Andersen har haft en stærk sæson i Premier League, hvilket afspejler sig i ligaens defensive statistikker.

1 min læsning
Soccer Football - UEFA Nations League - Group A - France v Denmark - Stade de France, Saint-Denis, France - June 3, 2022 Denmark's Andreas Cornelius celebrates scoring their first goal with Mikkel Damsgaard and Joachim Andersen REUTERS/Christian Hartmann

Crystal Palace har fået en godkendt start på sæsonen, hvor de efter 14 kampe ligger på 11. pladsen i Premier League.

Succesen i den bedste engelske række skyldes blandt andet danske Joachim Andersen, der har medvirket i 13 ud af Crystal Palaces 14 kampe og været et stærkt defensivt anker i forsvaret.

Den danske landsholdsspillers gode præstationer kan da også ses, når man kigger på statistikkerne i Premier League. Her topper den 26-årige midtstopper nemlig to af ranglisterne i den defensive del.

Ifølge Premier Leagues egen hjemmeside er Andersen nemlig den spiller i ligaen, der har udført flest clearinger med hele 92 styk. Det samme gælder også for hovedstøds clearinger, hvor danskeren har headed bolden væk hele 56 gange i sine 13 kampe for Palace.

Hvem der ellers er en del af top 5 i statistikkerne for clearinger, kan findes nederst i artiklen.

Ekspert: Her er Joachim Andersen blandt de bedste i Premier League

Joachim Andersen skiftede i 2021 fra franske Olympique Lyon til Crystal Palace for 17,5 millioner euro. Her har danskeren siden spillet 52 kampe for Premier League-klubben.

Flest clearinger i Premier League:

1. Joachim Andersen, Crystal Palace – 92
2. Chris Mepham, Bournemouth – 84
3. James Tarkowski, Everton – 77
4. Mohammed Salisu, Southampton – 71
5. Kurt Zouma, West Ham – 67

Flest hovedstøds clearinger:

1. Joachim Andersen, Crystal Palace – 56
2. Chris Mepham, Bournemouth – 46
3. James Tarkowski, Everton – 44
4. Ethan Pinnock, Brentford – 40
5. Mohammed Salisu, Southampton – 38

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer