LaLiga

Medie: Dolberg har frie hænder til at forhandle – Bundesliga-skifte nærmer sig

Kasper Dolberg ligner efterhånden en færdig mand i både Sevilla og Nice. Nu meldes det, at Dolberg har fået frie hænder til at finde en ny klub.

Kasper Dolberg er tæt på et skifte til Hoffenheim
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det har været en rigtig svær sæson for den spanske LaLiga-klub, Sevilla, som har underpræsteret i den hjemlige liga.

Således befinder klubben sig i skrivende stund under nedrykningsstregen i LaLiga, hvor det blot er blevet til 11 point i 14 kampe.

Derfor er der ikke overraskende forlydener om, at der kommer til at ske noget i det kommende transfervindue i januar, hvor en række spillere både skal ud af klubben, mens en række spillere formentligt skal hentes ind.

En af de spillere, der snart kan se ud til at være fortid i Sevilla, er danske Kasper Dolberg, som i slutningen af sommerens transfervindue blev hentet til på en lejeaftale fra franske Nice.

Senest er der gået rygter om, at Dolberg er i tæt kontakt med den tyske Bundesliga-klub, Hoffenheim. Flere spanske medier – heriblandt Marca – melder nu om, at Kasper Dolberg har fået frie hænder til at finde en ny klub i det kommende transfervindue i januar.

Samtidig fremgår det, at Dolberg endnu ikke har været at finde i Sevilla, efter det danske landshold blev slået ud ved VM-slutrunden. Det skyldes angiveligt, at danskeren arbejder på at få en anden aftale i hus.

Dolberg efter kritik fra træner: Gør ikke noget godt for mig

Og her skulle Hoffenheim altså være det foreløbigt eneste konkrete bud – og også netop den aftale, som Dolberg forsøger at få på plads.

Kasper Dolberg skulle efter sigende være i gang med at få de sidste forhandlinger på plads, der sender ham til klubben på en lejeaftale frem til sommer, med mulighed for efterfølgende at gøre kontrakten permanent.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P