3F Superligaen

Medie: AaB er klar til at sprænge lønrammen for at sikre overlevelse

AaB er hårdt presset i bunden af den danske Superliga. Derfor vil man efter sigende gå langt for at hente forstærkninger ind i det kommende transfervindue.

AaB leder efter forstærkninger i det kommende transfervindue. Superligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB har været hårdt presset i denne sæson, hvor klubben i høj grad har manglet resultater.

Kun Lyngby, som langt hen i efteråret jagtede klubbens første sejr i sæsonen, har haft en værre pointhøst end nordjyderne, og dermed overvintrer klubben på en plads under nedrykningsstregen med hele syv point op til Brøndby lige over stregen.

Det har angiveligt fået klubben til at kigge på forstærkninger i det kommende transfervindue i januar – og her er man efter sigende villig til at gå langt for at sikre sig spillere af en vis kvalitet.

I en artikel skriver Nordjyske, at: “Flere meldinger fra agenter og folk med indsigt i transfermarkedet er, at AaB fortsat er på udkig efter en mulig forstærkning til midterforsvaret”.

Faktisk går meldingerne på, at klubben skulle være på udkig efter lidt af hvert – og det gælder i alle formationens led.

Her nævnes både en målmand, en forsvarsspiller, en central midtbanespiller og en angriber som emner, der kigges efter i det nordjyske.

Medie: AaB-keeper på blokken i flere Premier League-klubber

Og klubben skulle, ifølge mediets kilder, angiveligt også være villig til at sprænge den nuværende lønramme for at få hentet nogle forstærkninger ind, som kan styrke toppen af truppen og ikke blot bredden. Det har AaB-direktør Thomas Bælum tidligere været ude at fastslå.

AaB placerer sig, som nævnt, i skrivende stund på en 11.-plads i Superligaen, hvor man blot har hentet 14 point i 17 kampe. Klubben åbner forårssæsonen den 17. februar, når AGF gæster Aalborg Portland Park.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P