Milan-stjerne afviser forlængelse: Tre storklubber lurer på en transfer
Rafael Leão vil angiveligt ikke forlænge sin aftale med AC Milan og kan dermed snart være fortid, hvor adskillige store klubber vil købe ham.
Rafael Leão har været en stor profil for AC Milan i de seneste sæsoner, hvor han i den nuværende allerede står noteret for syv mål og ni oplæg i 20 kampe.
Derfor vil den italienske storklub gerne forlænge kontrakten med den portugisiske VM-spiller, der står til at udløbe i sommeren 2024, men det vil han angiveligt ikke selv. Det melder Sky Sports-journalisten Florian Plettenberg.
I stedet skulle et skifte være på tale for Leão, hvor særligt Chelsea, Real Madrid og Manchester City skulle vise interesse for ham.
Mest konkret er interessen dog fra Chelsea, der ifølge Plettenberg har haft dialog med stjernen under VM-slutrunden i Qatar.
Medie: Chelsea arbejder på at hente tysk VM-rekordholder23-årige Rafael Leão står noteret for 135 kampe, 34 mål og 30 oplæg i AC Milan, som han skiftede til fra franske Lille tilbage i sommeren 2019.