Premier League

Haalands far afslører mulig strategi: Bruge tre år i PL og så tage herhen

Erling Haaland ender muligvis sin karriere med erfaring fra samtlige fem største ligaer i Europa.

Erling Haaland fra, Alf Inge Haaland, afslører strategien for stjerneangriberens fremtid, der indebærer et tidligt exit fra Manchester City.

Han er topkandidat til at være verdens bedste angriber.

I sommer skiftede Erling Haaland Dortmund og Bundesligaen ud med Manchester City i Premier League.

Fra bedst til værst: Engelsk stjerne rangerer Haaland, Mbappé og Bellingham

Her har den 22-årige nordmand overgået alle forventninger med 18 scoringer i 13 optrædener, og sammen med Kylian Mbappé må Haaland være den mest eftertragtede angriber med garanti for scoringer.

Selvom den scoringslystne 9’er blot har tilbagelagt et halvt år i den lyseblå City-trøje, har Team-Haaland en køreplan klar for fremtiden.

Faren Alf Inge Haaland er inde over beslutningerne, når næste skridt i karrieren tages, som det fremgår af Viaplay-dokumentaren ‘Valget’, der omhandlede springet fra Dortmund til Manchester City.

Nu fortæller Alf Inge Haaland, at tilværelsen i Premier League formentlig bliver en relativt kort en af slagsen, da hans søn skal rundt om hele den store europæiske palette. Det gør han til det franske magasin France Football.

– Det kunne godt blive sådan. I Tyskland tilbragte han to og et halvt år, og det kan godt blive sådan i fremtiden – bruge tre år i Premier League, og så tage til Italien, Spanien eller Frankrig.

– Intet er blevet besluttet, men det er en mulighed, fordi han har muligheden for at blive en vinder på ethvert hold, siger Alf Inge Haaland ifølge France Football.

Erling Haaland er på kontrakt i Manchester City indtil sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P