VM 2026

Blev svinet til af vred Messi: Virkelig skuffet

Wout Weghorst har sat ord på episoden med Lionel Messi, hvor den argentinske stjerne ikke ligefrem var venligt stemt overfor den hollandske målscorer.

Messi, Wout Weghorst, Messi sviner Weghorst, VM 2022, Holland-Argentina.

Bølgerne gik højt både under og efter kampen mellem Argentina og Holland, da de to nationer bragede sammen i en dramatisk VM-kvartfinale.

Sidenhen er et klip af Messi gået viralt. I klippet kan man se den argentinske stjerne slynge et par knapt så venlige spanske gloser afsted mod Hollands dobbelte målscorer, Wout Weghorst.

– Hvad glor du på fjols? Gå videre, fjols. Gå videre ja, lød det således fra Lionel Messi rettet mod Wout Weghorst.

Den høje angriber har efterfølgende beskrevet episoden overfor pressen, hvor han tydeligt er mærket over skænderiet med Messi.

– Jeg ville give ham hånden efter kampen, fordi jeg har stor respekt for ham som fodboldspiller, men han slog min hånd væk og ville ikke tale med mig.

– Mit spanske er ikke det bedste, men det var i hvert fald ikke respektfulde ord, som blev sagt. Så jeg er virkelig skuffet. Virkelig skuffet.

Rasende Messi til hollandsk modstander: Gå videre dit fjols!

Argentina endte med at besejre hollænderne efter straffesparskonkurrence, og er dermed klar til semifinalerne ved VM 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P