LaLiga

Medie: FC Barcelona droppede Endrick – jagter i stedet ung Bundesliga-komet

FC Barcelona droppede angiveligt jagten på Endrick for at rette fokus mod en af fodboldverdenens andre store talenter.

FC Barcelona jagter Youssoufa Moukoko i Dortmund. Bundesliga. LaLiga.
Foto: Heiko Becker/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

I går kom det frem, at Real Madrid, efter alt at dømme, stort set har sikret sig det brasilianske stortalent Endrick.

I løbet af denne sæson har Endrick været rygtet til diverse storklubber i Europa, og her var Real Madrids rivaler fra FC Barcelona ligeledes oppe at vende.

Men med tiden skulle FC Barcelona angivligt have valgt at droppe sit fokus på at hente Endrick og i stedet valgt at rette blikket mod en anden af fodboldens store unge talenter.

Ifølge det spanske medie Sport mener Barca, at der var for stor usikkerhed forbundet med en Endrick-transfer på omkring 60 millioner euro, da spilleren fortsat er meget ung og endnu ikke er tilpasset europæisk fodbold.

I stedet mener klubben angiveligt, at det ville være en betydeligt mere attraktiv og mere sikker investering at hente den blot 18-årige Dortmund-angriber, Youssoufa Moukoko, som allerede har bevist sig i Bundesligaen og senest rejste med det tyske landshold til VM 2022 i Qatar.

Moukoko har kontraktudløb i Dortmund til sommer, og skulle kontrakten ikke blive forlænget, kan FC Barcelona om kort tid sikre den unge angribers underskrift på en fri transfer.

Medie: FC Barcelona følger VM-aktuel Premier League-brasilianer

FC Barcelona skulle eftersigende vide sig sikre på, at Moukoko har interesse i at skrive under på en kontrakt i klubben. Spilleren skulle angiveligt være trofast fan af FC Barcelona og ikke mindst Lionel Messi, mens klubben ifølge mediet mener at vide, at Moukoko kun har i sinde at forlade Dortmund til fordel for den catalanske storklub.

Flere klubber har dog vist interesse for den unge Dortmund-angriber. Her skulle specielt Chelsea være en trussel for FC Barcelona i forhold til en kommende aftale med Moukoko.

Moukoko har i denne sæson spillet 14 kampe for Dortmund i Bundesliga-regi med seks mål og fire assists til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P