VM 2026

Rasende: Vil forbyde Messi at komme til landet

En mexicansk politiker vil angiveligt nægte Lionel Messi at rejse til landet, efter en video fra det argentinske omklædningsrum har set dagens lys under VM-slutrunden i Qatar.

Messi, VM 2022, Messi nægtet indrejse i Mexico.

Har Messi sat fod i Mexico for sidste gang?

Lionel Messi er generelt en yderst populær skikkelse blandt fodboldfans verden over, men den argentinske stjernes popularitet har efter alt at dømme lidt et alvorligt knæk hos de mexicanske fodboldelskere.

Her vil et medlem af det mexicanske parlament nemlig forsøge at gøre Messi til ‘persona non grata’ på mexicansk jord.

Det er parlamentsmedlemmet Maria Clemente Garcia, der på baggrund af et videoklip, der er delt vidt og bredt på sociale medier, nu har fået nok af Messi.

Det skriver flere internationale medier, blandt andre den schweiziske avis Blick.

I den nævnte video har Messi en mexicansk landsholdstrøje liggende foran sine fødder på gulvet.

Og selvom det at have den mexicanske landsholdstrøje liggende på gulvet kan være slemt nok i sig selv, set med mexicanske briller, så kan han på et tidspunkt også ses sparke, eller “tjatte”, til den grønne landsholdstrøje.

Sparket kunne ellers ligne, at Messi blot forsøger at få sine fodboldstøvler af.

Den schweiziske avis skriver dog, at Messi angiveligt også står på trøjen på et tidspunkt.

Og det er altså den skødesløse behandling af den mexicanske landsholdstrøje, der har fået Maria Clemente Garcia op i det røde felt, hvorfor hun nu opfordrer til at nægte Messi adgang til Mexico i fremtiden.

Videoen skulle også have skabt stor postyr blandt borgerne i Mexico, til trods for at flere af de mexicanske landsholdsspillere efterfølgende har været ude for at forsvare PSG-stjernen.

Du kan se den omtalte video nedenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P