1 min læsningMedie: Stryger Larsen kan hentes gratis i Trabzonspor – et emne i flere danske klubber

Jens Stryger Larsen kan meget vel være fortid i Trabzonspor, når vinterens transfervindue klapper i.

1 min læsning
Jens Stryger Larsen, Trabzonspor, Brøndby IF.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Jens Stryger Larsens ophold i tyrkiske Trabzonspor kan ende med at være slut, før det for alvor begyndte.

Efter at have skiftet fra Udinese til den tyrkiske mesterklub i sommer, melder det tyrkiske medie Fotospor nu, at Trabzonspor arbejder på at komme af med den danske landsholdsspiller denne vinter.

Jens Stryger Larsen har ellers været fast mand i Trabzonspor i denne sæson, men ifølge Fotospor kommer han til at være i overskud efter vinterpausen.

Det skyldes, at brasilianske Bruno Peres skulle være ved at være klar igen, efter han pådrog sig en alvorlig skade i foråret.

Bruno Peres gør sig, ligesom Jens Stryger Larsen, på højre back, og klubbens cheftræner, Abdullah Mucib Avcı, foretrækker angiveligt den brasilianske back fremfor den danske ditto.

Trabzonspor vil efter sigende forsøge at indkassere en transfersum for Jens Stryger Larsen, men skulle samtidig også være indstillet på at lade den danske back smutte på en fri transfer.

Campo’s spilleklub – ny kupon på Big 9 til VM

Brøndby er tidligere blevet meldt interesserede i Jens Stryger Larsen, men landsholdsbacken afviste mere eller mindre selv et skifte til Brøndby kort før VM gik i gang.

Det kan dog være, at han er kommet på andre tanker nu.

Jens Stryger Larsens nuværende kontrakt med Trabzonspor løber frem til sommeren 2025.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer