Journalist: PSG-stjerne forlænger
Marco Verratti har angiveligt accepteret PSG's tilbud om en forlængelse.
Marco Verratti og PSG kan bare ikke få nok af hinanden.
Den defensive midtbanespiller tilsluttede sig den franske storklub tilbage i 2012, men han har tilsyneladende ikke behov for at prøve sig af andetsteds lige foreløbigt.
I hvert fald skriver den normalt velinformerede journalist Fabrizio Romano, at Verratti er klar til at forlænge sin aftale med PSG.
– Marco Verratti har accepteret alle detaljerne i Paris Saint-Germains nye kontraktforslag. Det er blevet godkendt af advokaterne – den nye aftale bliver underskrevet snart, skriver Fabrizio Romano på Twitter.
Den nye aftale løber angiveligt til sommeren 2026.
Bliver Verratti i PSG frem til 2026, vil han på det tidspunkt være 33 år gammel og have spillet i klubben i 14 år.