VM 2026

Van Dijk rådgiver hollandsk komet: United og Real Madrid er ikke på samme niveau

Cody Gakpos præstationer ved VM har vækket interessen hos nogle af de største destinationer rundt om i Europa, men ifølge den hollandske landsholdskollega Virgil van Dijk er der stor forskel på at ende i Manchester United frem for Real Madrid.

Efter flotte præstationer ved VM står flere europæiske storklubber i kø for at hente Cody Gakpo, men ifølge Virgil van Dijk er der stor forskel på bejlernes størrelse.

Hans navn florerede ikke vidt omkring for en måned siden, men selvom VM-slutrunden langt fra er overstået, er Cody Gakpo på alles tunger.

Med tre scoringer i gruppespillet har den 23-årige hollænder markeret sig på den allerstørste scene, og avler naturligvis interessen hos de største klubber rundt om i europæisk fodbold.

Gakpo jagtes af storklubber: Disse fem klubber er en mulighed for mig

Manchester United og Real Madrid er angiveligt blandt bejlerne til stortalentet, men ifølge Gakpos hollandske landholdskollega Virgil van Dijk, venter der den unge angriber en stor beslutning, når han skal videre fra den nuværende arbejdsgiver, PSV.

Ifølge Liverpool-forsvareren er der stor forskel på at ende hos rivalerne fra Manchester United frem for i kongeklubben Real Madrid, og alt tyder på, at van Dijk ser Real Madrid som en noget større hylde for sin landsmand.

– Er Manchester United og Real Madrid på det samme niveau? Ingen respektløshed – det er de slet ikke, siger Virgil van Dijk ifølge Goal og uddyber Gakpos mulige fremtid i Real Madrid.

– Jeg tror helt sikkert, han har det, der skal til for at tage det næste skridt. Jeg tror helt sikkert, det kommer til at ske. Om det så bliver til vinter eller sommeren til næste år, må tiden vise. Han er en fantastisk knægt, som arbejder hårdt og er meget talentfuld. Der er helt sikkert mere i ham, lyder det fra Hollands kaptajn.

Hjælp os med at forbedre campo.dk – brugerundersøgelse

Cody Gakpo var ikke på måltavlen i den hollandske 3-1 sejr over USA tidligere lørdag, men den 23-årige komet får muligheden for at sprudle igen, når Holland møder Argentine i kvartfinalen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P