1 min læsningSchweizisk stjerne i fint selskab: Kun Messi og Ronaldo kan være med

Med sin scoring under aftenens sejr over Serbien sparker Xherdan Shaqiri sig op, hvor kun Messi og Ronaldo kan være med.

1 min læsning
Xherdan Shaqiri sparkede sig op i selskab med Messi og Ronaldo med sin scoring mod Serbien.
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Xherdan Shaqiri var igen, igen vigtig for Schweiz fredag aften.

Med sit mål til 0-1 var han således medvirkende årsag til, at Schweiz med en 2-3 sejr spillede sig videre til VM’s knockout-fase.

Målet sparker dog ikke blot Schweiz ind i VM’s fineste selskab, men også Shaqiri selv ind i selskab, man ikke normalt vil sætte den tætbyggede schweizer i.

Med målet sparker han nemlig sig selv op i det fineste fodboldselskab overhovedet – nemlig op ved siden af Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Det britiske sportsanalysefirma, Opta, skriver på Twitter, at den schweiziske stjerne med fredagens scoring har scoret ved hver af de seneste tre slutrunder.

Det er der sjovt nok kun to andre, der har præsteret – Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.

Schweiz knuser Serbiens VM-drømme i hæsblæsende affære

Om det bliver til et VM mere for den 31-årige Chicago Fire-spiller i 2026, må tiden vise, men for nu skal han og resten af det schweiziske mandskab se, hvor langt det kan række til VM i Qatar.

Her venter Portugal i ottendedelsfinalen på tirsdag.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer