3 min læsningHan-Som-Ikke-Må-Benævnes: VM-kommentator fyret i pausen for at nævne det forbudte navn

Torsdag aften mistede en tyrkisk VM-kommentator sit job for at nævne et navn, som altså ikke faldt i god jord hos arbejdsgiveren.

3 min læsning
Hakan Sükür. Tyrkiet. Kommentator fyret. VM 2022 i Qatar.
Foto: Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Det kan gå hurtigt i fodboldverdenen – åbenbart også på kommentatorpladserne.

Således blev den tyrkiske fodboldkommentator på tv-kanalen TRT, Alper Bakırcıgil, torsdag afskediget grundet en bestemt kommentar i løbet af kampen mellem Marokko og Canada.

Her blev der nemlig scoret et hurtigt mål af Marokkos Hakim Ziyech efter blot fire minutter. Det var dog langt fra en VM-rekord påpegede Alper Bakırcıgil i sin kommentering, hvorefter han nævnte rekordholderen for VM-historiens hurtigste mål. Og det skulle han aldrig have gjort.

For selvom VM-historiens hurtigste mål er scoret af en tidligere tyrkisk landsholdsspiller, Hakan Sükür, så vakte benævnelsen af hans navn angiveligt stor vrede hos Alper Bakırcıgils arbejdsgiver.

Således blev Bakırcıgil sågar pillet af skærmen og erstattet af en kollega i kampens pause, mens han efter kampen angiveligt fik en fyreseddel.

– Jeg blev afskediget fra TRT, hvor jeg har arbejdet stolt i mange år, efter begivenheden, der fandt sted i dag (torsdag, red.), skriver han på Twitter.

Glem alt om boykot: VM 2022 slår seertalsrekorder flere steder i verden

Årsagen til fyringen omhandler ikke, at det Bakırcıgil sagde var faktuelt forkert. Sükür har ganske rigtig scoret VMs hurtigste mål efter blot 11 sekunder i VM-semifinalen mod Sydkorea i 2002.

Det handler i stedet om Sükür, der efter sin fodboldkarriere er havnet i et stort stormvejr i Tyrkiet. Her gik Sükür ind i politik og kom ind i det tyrkiske parlament under præsident Erdogan.

Sidenhen forlod han partiet og blev uafhængig, hvilket angiveligt ikke faldt i god jord hos præsidenten. Efterfølgende har den tyrkiske regering sat Sükür i forbindelse med et fejlslagent kupforsøg i 2016 samt terrorisme. Det skriver TV2 SPORT.

VM-studie: Danske tømmermænd i Qatar

Hakan Sükür flygtede i 2017 fra Tyrkiet til USA efter de hårde påstande. Og selvom han altid har benægtet sin indblanding i det påståede, så er han blevet stemplet i Tyrkiet. Navnet Hakan Sükür er ifølge regeringen ikke længere noget, man hylder.

Torsdag aften erklærede Bakırcıgil selv sin synd på Twitter:

– Jeg gav statistiske oplysninger om, at Hakan Şükür scorede det tidligste mål i verdensmesterskabets historie i kampen mellem Canada og Marokko.

– Herefter var jeg nødt til at overlade kommenteringen af kampen til min ven Cüneyt Kıran i pausen. FETÖ er en terrororganisation. Ingen må kunne sætte spørgsmålstegn ved vores patriotisme.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer