VM 2026

Kasper Hjulmand på pressemøde: Vi har stor respekt for australsk fodbold

Kasper Hjulmand har stor respekt for onsdagens VM-modstander fra Australien, der venter i en afgørende gyserkamp.

Kasper Hjulmand fortæller, at man har stor respekt for Australien i den danske lejr
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der venter det danske landshold en sand gyserkamp på onsdag, hvor man skal spille om videre avancement til VM mod Australien.

Her har den danske landstræner stor respekt for onsdagens modstander, der lørdag besejrede Tunesien med 1-0. Det fortæller den danske landstræner på et pressemøde søndag ifølge DR:

– Vi har stor respekt for australsk fodbold, og deres evne til at kæmpe for hinanden. Til et VM er der så mange følelser, og de har en måde at spille på, som vi skal matche på vores egen måde, lyder det fra Hjulmand, der forstætter:

– Vi skal spille med vores identitet og styrke, og hvis vi gør det, så har vi en chance. Vi har kvaliteten, men har også stor respekt for dem.

Herefter knyttede han et par kommentarer på skadessituationen i den danske VM-trup, der ifølge Kasper Hjulmand lysner:

– Vi forventer at truppen er intakt og klar til kampen. Der kan ske ting og sager, men vi gearer ned i morgen. De fleste får en fridag, og så på dagen før dagen går vi op igen.

Simon Kjær efter bænkplads: Jeg hader det!

Kampen mellem Australien og Danmark begynder onsdag klokken 16:00, mens gruppens anden kamp mellem Tunesien og Frankrig spilles på samme tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P