1 min læsningDybt frustreret belgier: Mange ting jeg ikke burde sige

Jan Vertonghen var frustreret og skuffet over holdets indsats, da forhåndsfavoritterne fra Belgien tabte 0-2 til Marokko.

1 min læsning
Jan Vertonghen header til bolden i VM-kampen mod Marokko.
Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

Belgien måtte noget overraskende gå fra banen med et nederlag i bagagen i opgøret mod Marokko. Det kan den belgiske trup selvsagt ikke være tilfreds med.

Specielt forsvarsspilleren Jan Vertonghen var tydeligt frustreret efter kampen, hvor han blev interviewet af belgiske sporza.

– Det er meget frustrerende. Den første kamp var ikke god, og vi ønskede at rette op på det. Men ikke i dag. Jeg føler ikke, at vi skaber nogen chancer, siger den erfarne stopper.

Belgien har tre point i puljen, der foruden Marokko også tæller Kroatien og Canada.

– Mange ting går gennem mit hoved, som jeg ikke burde sige. I hvert fald ikke uden for omklædningsrummet. Nu har vi en hård puljefinale, hvor alt er på spil, siger Jan Vertonghen.

Marokko overrasker og slår Belgiens stjerner

Belgien møder i sidste puljekamp Kroatien torsdag den 1. december klokken 16:00.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer