VM 2022

2 min læsningEngelsk tomålsskytte efter sikker VM-sejr: Kan ikke beskrive følelsen

Bukayo Saka scorede to mål, da England fik en super start på VM 2022 ved at besejre Iran med hele 6-2.

2 min læsning
Bukayo Saka scorede to mål for England mod Iran. VM 2022 i Qatar.
Foto: Marko Djurica/Reuters/Ritzau Scanpix

England storsejrede mandag eftermiddag med hele 6-2 mod Iran.

De engelske målscorere fra kampen var Jude Bellingham, Jack Grealish, Raheem Sterling, Marcus Rashford og Bukayo Saka, som nettede to gange i opgøret.

Og sidstnævnte var fuld af glæde, da han mødte pressen efter opgøret.

– Jeg kan ikke beskrive følelsen, den er fantastisk. Jeg er så glad og så stolt. Vi fik også sejren, så det er en virkelig speciel dag. Vi havde brug for en god start.Før VM-slutrunden har der været meget snak og spekulationer om vores form. Så det var rart at få vist, hvor meget kvalitet vi har, og hvad vi kan.

– Det er fantastisk at få sejren under så meget pres. Men vi skal være konsekvente, for vi har den næste kamp på vej om et par dage, og vi skal vinde igen.

Bellingham blandt yngste målscorere i VM-historien – se top 10 over de yngste VM-målscorere her

Bukayo Saka selv føler sig i god form og er klar til næste opgør ved VM.

– Jeg føler mig et godt sted. Jeg mærker støtten og kærligheden fra fansene, trænerteamet og mine holdkammerater. Det er alt, hvad jeg behøver. Jeg føler mig klar til at give 100 %, og det vil jeg fortsætte med at gøre, hver gang jeg tager trøjen på, sluttede Saka ifølge The Athletic.

Få den fulde gennemgang af opgøret mellem England og Iran her.

England skal næste gang i aktion, når de møder USA den 25. november. Gruppens resterende nationer, USA og Wales, mangler stadig at spille første kamp ved VM. Et opgør du kan følge på TV2 og TV PLAY i aften klokken 20:00 dansk tid.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer