VM 2026

Bellingham blandt yngste målscorere i VM-historien – se top 10 over de yngste VM-målscorere her

Englands Jude Bellingham blev mandag eftermiddag én af de yngste målscorere i VM-historien. Se listen over de yngste målscorere i VM-historien her.

Jude Bellingham scorer for England mod Iran. VM 2022 i Qatar. Se listen over de yngste målscorere i VM-historien.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Den unge England-stjerne, Jude Bellingham, åbnede VM-scoringen for England mandag eftermiddag, da England og Iran stødte sammen.

Dermed blev Bellingham den andenyngste VM-målscorer for England i VM-historien.

Her er han kun blevet overgået af Michael Owen, som scorede for England ved VM i 1998 i en alder af blot 18 år og 190 dage.

Se listen over de yngste målscorere i VM-historien efter reklamen

Men på trods af at Bellingham kun indtager andenpladsen på den nationale rangliste for unge målscorere i VM-sammenhæng, så er han stadig at finde på listen over de ti yngste målscorere i VM-historien.

I en alder af blot 19 år, 4 måneder og 23 dage klemmer Bellingham sig nemlig lige præcis ind på listens 10. plads ifølge Transfermarkts oplysninger.

Dansk stjerne sniger sig akkurat ind på listen: De ti yngste spillere ved VM

Her er de yngste målscorere i VM-historien

  1. Pele (17 år, 7 måneder og 27 dage) – 1958
  2. Manuel Rosas (18 år, 3 måneder og 2 dage) – 1930
  3. Michael Owen (18 år, 6 måneder og 8 dage) – 1998
  4. Nicolae Kovacs (18 år, 6 måneder og 15 dage) – 1930
  5. Dmitry Sychev (18 år, 7 måneder og 19 dage) – 2002
  6. Lionel Messi (18 år, 11 måneder og 23 dage) – 2006
  7. Julian Green (19 år og 25 dage) – 2014
  8. Divock Origi (19 år, 2 måneder og 4 dage) – 2014
  9. Martin Hoffman (19 år, 2 måneder og 27 dage) – 1974
  10. Jude Bellingham (19 år, 4 måneder og 23 dage) – 2022

Kilde: Transfermarkt

England gik desuden hen og vandt opgøret mod Iran med hele 6-2. Her blev Bukayo Saka dobbelt målscorer, mens Marcus Rashford, Raheem Sterling og Jack Grealish scorede et enkelt mål hver. Irans to scoringer blev sat ind af Mehdi Taremi.

En kamp du kan læse mere om her.

Den anden kamp i puljen mellem USA og Wales spilles senere i aften, når de to nationer står over for hinanden klokken 20:00 dansk tid. Et opgør der kan følges på TV2 og TV PLAY.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P