VM 2022

2 min læsningEngland dominerede Iran fra start til slut – åbner VM-slutrunden med tenniscifre

Mandag eftermiddag lagde England rigtig godt fra land med en storsejr mod undertippede Iran ved VM 2022 i Qatar. En kamp der bød på en voldsom skade, et hav af mål og mere end 20 minutters tillægstid.

2 min læsning
England mod Iran VM 2022 i Qatar. Gruppe B
Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix

Andendagen ved VM 2022 i Qatar blev sparket i gang med opgøret mellem England og Iran.

England var på forhånd store favoritter til at tage sejren i opgøret, hvor store stjerner som Mason Mount, Harry Kane og unge Jude Bellingham blandt andre er med fra start.

England styrede da også kampen fra start til slut. Målfesten blev dog først skudt i gang efter en grim og længerevarende skadespause, som endte med, at Irans målmand måtte udskiftes efter 20 minutters spil.

Først kom Harry Maguire tæt på med et hovedstød på overliggeren. Og blot få minutter efter var det unge Jude Bellingham, der skulle starte Englands VM-scoring. Efter 35 minutter kunne han sætte pandebrasken på et godt indlæg fra Luke Shaw og sende bolden i kassen til 1-0.

Og det skulle ikke stoppe der. Blot ni minutter senere skulle Arsenals Bukayo Saka også komme på måltavlen. En flot halvflugter udplacerede Irans keeper.

Og der skulle blot gå få minutter, før England igen sendte bolden i mål. Raheem Sterling ville nemlig også lege med. Et godt indlæg fra Harry Kane endte lige i benene på Sterling, som let satte den ind til 3-0 kort før pausefløjt.

Officielt: Nu er beslutningen om “One Love”-anførerbindet truffet

Efter pausen fortsatte England, hvor de slap i første halvleg. Bukayo Saka blev dobbelt målscorer, da han efter 62 minutter vandrede på tværs af feltet og lagde bolden sikkert i kassen til en 4-0-føring til England.

Men Iran lagde sig dog ikke ned. Blot tre minutter senere kunne Mehdi Taremi flot sende bolden ind bag Jordan Pickford til stillingen 4-1.

Den store føring til England resulterede i, at man begyndte at tænke frem i turneringen og spare spillere. Gareth Southgate skiftede fire spillere efter 70 minutter og blot minuttet efter skulle én af indskifterne sætte sit præg på kampen. Marcus Rashford sendte kuglen i kassen under et minut efter sin indskiftning til stillingen 5-1.

Christian Eriksen: Han er det ultimativt største danske VM-ikon

England var dog ikke helt færdige endnu. Endnu en indskifter skulle nemlig komme på tavlen kort før tid. Jack Grealish kunne efter 90 minutters spil let prikke bolden i kassen.

Iran fik til allersidst chancen fra 11 meter, efter et kort VAR-gennemsyn. Her kunne Mehdi Taremi sikkert sparke bolden i kassen til kampens slutresultat, 6-2.

Få overblik over kamphændelser og statistikker nedenfor

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer