VM 2022

1 min læsningAvis: Messi bryder argentinsk tradition og får særbehandling ved VM

Lionel Messi er utvivlsomt Argentinas største stjerne ved VM-slutrunden i Qatar, og den 35-årige stjerne får nu også særbehandling på landsholdet.

1 min læsning
Argentina, VM 2022, VM i Qatar, Lionel Messi.

Få har et større navn ved VM-slutrunden i Qatar end Lionel Messi – hvis overhovedet nogen.

Derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at lige netop han får særbehandling på det argentinske landshold.

Lionel Messi skulle således decideret bryde en tradition på det argentinske landshold, da han ifølge den engelske avis The Mirror er blevet indlogeret på et hotelværelse alene.

Den normale skik på det argentinske landshold er, at spillerne bor sammen to og to på hotelværelserne ved slutrunder.

Årsagen til særbehandlingen skyldes dog ikke alene, at Messi er Messi.

Ifølge The Mirror skyldes det nemlig i høj grad, at Sergio Aguero ikke er med denne gang, da han for lidt under et år siden måtte indstille karrieren grundet hjerteproblemer.

Messi og Aguero har ellers delt værelse på landsholdet de seneste otte år.

De to blev tætte venner allerede på ungdomsniveau, og har sidenhen fulgtes ad, når de har været samlet med landsholdet.

Argentina brillerer i sidste test før VM – smadrer modstander med 5-0

Om den øgede mulighed for privatliv kommer til at resultere i en sprudlende Messi ved slutrunden, må tiden vise.

Argentina tager hul på VM-slutrunden på tirsdag mod Saudi-Arabien. Dernæst venter Mexico og Polen i de to sidste gruppekampe.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer