LaLiga

FC Barcelona skal forstærkes: Vil bytte sig til Premier League-profil

FC Barcelona vil angiveligt forsøge at bytte sig til en af Aston Villas største stjerner, der skal erstatte midtbaneflop.

Douglas Luiz kan være på vej til FC Barcelona i en byttehandel
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Mens VM nærmer sig med hastige skridt, kan det samme siges om vinterens transfervindue, der åbner for klubhandler ved årsskiftet.

Det har FC Barcelona angiveligt tænkt sig at benytte sig af, hvor man skulle være interesserede i at erstatte Franck Kessié, der ikke har fået det ventede gennembrud efter sommerskiftet fra AC Milan, med Aston Villas brasilianske midtbanespiller Douglas Luiz.

Det melder Mundo Deportivo.

Her skulle catalanerne arbejde på en direkte byttehandel mellem de to spillere, der skal sende den 24-årige tidligere Manchester City-spiller til Barca.

I Aston Villa har Douglas Luiz udviklet sig til en stor profil i klubben på den defensive midtbane, som blandt andet har medført, at han adskillige gange er blevet udtaget til det brasilianske landshold.

Dog er han ikke med ved den kommende VM-slutrunde, hvor han har måtte se andre Premier League-spillere som Newcastles Bruno Guimarães, Liverpools Fabinho samt Manchester Uniteds Casemiro og Fred blive udtaget på bekostning af ham.

Barca-præsident: Bliver vanskeligt at handle i januar efter CL-exit

FC Barcelona skal næste gang i aktion enten den 30. eller 31. december, hvor man på hjemmebane tager imod lokalrivalerne fra Espanyol i LaLiga.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P