Europæisk Fodbold

Anders Lindegaard indstiller karrieren: Jeg er mæt af fodbold både fysisk og mentalt

Anders Lindegaard har valgt at indstille sin karriere som målmand, når kontrakten med Helsingborg udløber i slutningen af november.

Anders Lindegaard indstiller sin karriere
Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Den tidligere Manchester United- og OB-målmand Anders Lindegaard har valgt at indstille sin aktive fodboldkarriere, når kontrakten med Helsingborg udløber i slutningen af november.

Det afslører den 38-årige målmand til Tipsbladet:

– Nu er det rigtige tidspunkt. Jeg er mæt af fodbold både fysisk og mentalt. Jeg har været heldig nok til at spille, til jeg er 38, lyder det således fra Anders Lindegaard, der fortsætter:

– Det er de færreste forundt. Nu holder jeg fast i et tidspunkt, jeg selv har valgt, og det har været vigtigt for mig. Jeg tror, det er rigtig svært, hvis man bliver tvunget til at stoppe i en tidligere alder uden at beslutte det selv.

Den danske målmand nåede en række store titler i sin tid som aktiv, hvor to Premier League-trofæer i 2011 og 2013 står som de klart største meritter, hvor han i Manchester United nåede 29 førsteholdskampe i en periode fra 2011 til 2015.

Kort før VM-start: Ingen dansk politisk opbakning i Qatar

Foruden den engelske storklub nåede Anders Lindegaard også forbi OB, Kolding, Aalesund, West Bromwich, Preston, Burnley og altså Helsingborg, ligesom det blev til fem landskampe.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P