VM 2022

1 min læsningRonaldo-assist sikrede United sejren over Real Sociedad

Ronaldo stod bag assisten, da Manchester United torsdag sejrede med 0-1 ude mod Real Sociedad.

1 min læsning
Manchester United, Cristiano Ronaldo, Europa League.

Manchester United vandt torsdag med 0-1 ude mod spanske Real Sociedad, da topstriden i Europa Leagues gruppe E skulle afgøres.

Her havde United-manager Erik ten Hag fundet plads til Cristiano Ronaldo fra start, og efter 17 minutter gav den beslutning pote.

Således kunne Cristiano Ronaldo notere sig for assisten, da blot 18-årige Alejandro Garnacho scorede kampens eneste mål.

Christian Eriksen var også med fra start, og blev først pillet ud med 83 minutter spillet til fordel for Fred.

0-1-sejren til Manchester United til trods, ender den engelske storklub på andenpladsen i gruppen. Det er i stedet torsdagens modstander, Real Sociedad, der snupper førstepladsen.

Det skyldes, at Real Sociedad vandt det omvendte opgør på Old Trafford med 0-1, ligesom Manchester United gjorde det torsdag til aften i Spanien, men det spanske mandskab har en samlet målscorer, der er ét mål bedre end Manchester Uniteds.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer