VM 2022

1 min læsningXavi åben for at hente udlejet talent hjem: Ja, hvorfor ikke?

Nico González efterspurgte muligheden for at blive udlejet i sommer i jagten på flere minutter. Nu åbner Xavi for at hente ham hjem til FC Barcelona.

1 min læsning
Træner i FC Barcelona Xavi er åben for at hente udlejede Nico Gonzalez hjem fra sit ophold i Valencia til vinter.

Nico González blev frivilligt en del af Xavi’s store oprydning i FC Barcelona henover sommeren.

Det 20-årige spanske stortalent efterspurgte spilletid i form af at blive udlejet, som Xavi var villig til at imødekomme ved at sende midtbanespilleren til Valencia. Nu åbner træneren op for, at Nico bliver hentet hjem allerede til vinter, et halvt år før lejeaftalen slutter.

– Hvis det er en mulighed, så ja… hvorfor ikke? Vi kommer til at tale med ham om det, nu hvor der er en pause, (VM, red.) vil vi beslutte os ud fra holdets situation, siger Xavi til mediet Mundo Deportivo.

FC Barcelona har fået en flot start på sæsonen, hvor de efter 11 spillerunder blot er tre point bag ærkerivalerne fra Real Madrid, der har indtaget toppen af LaLiga.

Netop her ligger Xavi’s fokus op til VM-pausen, og derfor ønsker træneren ikke at tage en forhastet beslutning om Nico’s mulige hjemkomst.

– Der er lang tid til januar, og vi er fokuseret på de kommende ligakampe. Nu er ikke tiden til at snakke om forstærkninger, fastslår Xavi.

Medie: FC Barcelona klargør generationsskifte – flere ældre profiler på vej ud

Nico González slog for alvor igennem hos FC Barcelona i sidste sæson med 27 optrædener. Hos Valencia har han fået fire kampe fra start og seks som indskifter i LaLiga med en enkelt scoring til følge.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer