VM 2022

1 min læsningBrighton forlænger med argentinsk landsholdsspiller

Brighton har mandag aften valgt at forlænge kontrakten med klubbens argentinske offensivsspiller Alexis Mac Allister.

1 min læsning
Alexis Mac Allister forlænger med Brighton indtil 2025.
Foto: Brightonandhovealbion.com

Alexis Mac Allister er Brighton-spiller indtil sommeren 2025.

Det står klart, efter Brighton mandag har offentliggjort argentinerens kontraktforlængelse på sin hjemmeside.

Mac Allister blev allerede hentet til klubben fra den engelske sydkyst i 2019, men har først efter et par lejeophold i hjemlandet slået igennem i Premier League under Graham Potter efter sin tilbagekomst i 2020.

– Vi har diskuteret en ny kontrakt i et par uger, og jeg er virkelig glad for, at det hele på plads nu, fortæller argentineren til klubbens hjemmeside og tilføjer:

– Jeg er virkelig glad for at være her i Brighton. Jeg er taknemmelig for den mulighed, klubben gav mig for at komme til England og spille i Premier League, siger Mac Allister.

Og også på trænerbænken vækker forlængelsen glæde hos manager Roberto De Zerbi:

Highlights: Haaland endte ‘måltørke’ og grundlagde Citys sejr mod Brighton

– Jeg er virkelig glad på både Alexis’ og klubbens vegne. Han er en vigtig spiller for os, siger Brighton-manageren.

I 83 kampe for Brighton har argentineren scoret 12 mål og lavet seks assists. Han har desuden også spillet sig ind i varmen på det argentinske landshold og kan formentlig se frem til spilletid under den kommende VM-slutrunde, hvor Argentina er i pulje med Mexico, Polen og Saudi-Arabien.

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer